Tak for jeres støtte!

Tirsdag, 04 Juni 2019
Tak for jeres støtte til vores årlige kirkemarked, der i år blev afholdt d. 12. maj i Strandby Kirke. Dagen blev indledt med festlig gudstjeneste i kirken, hvor Alex Bjergbæk Klausen prædikede. Han har med sin hustru Mette været udsendt som missionær til Sierra Leone, og de har et godt kendskab til landet, og kender også vores venskabsmenighed i Gobaru. Parret overbragte en hilsen fra menigheden og deres præst Steven Allie. Ved det efterfølgende kirkemarked blev der et samlet overskud på ca. 30.000 kr., hvoraf 24.000 kom fra cykelsponsorløbet. Det er et rigtig fint overskud. Tak! Til til jer, der cyklede, købte lodder og frokost og kaffe. Tak til jer, der sponserede cyklisterne. Tak til jer, der hjalp i køkkenet. Tak! Pengene vil komme til at gøre en stor forskel for mennesker i Sierra Leone. Der er endnu 3 uafhentede gevinster fra amerikansk lotteri. Det er grøn nr. 86, rød nr. 7 og gul nr. 29. Gevinsterne kan afhentes efter aftale hos Birgith Thomsen, Hegnsvej 1, senest søndag d. 2. juni.