Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Jule-Holy Groove

Dato
Tirsdag d. 6. december 2022, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Strandby Kirke, Strandvej 67, 9970 Strandby
Medvirkende
Heidi Højer

Her er ingen svære koreografier, og det er fuldstændig umuligt at gøre det forkert! Vi bevæger os på en let, sjov og kreativ måde, hvilket giver energi, frihed og glæde. Vi danser til en masse dejlig musik af forskellige genrer og til hvert nummer introduceres 1-3 simple trin, som danses på den måde, der føles rigtig for DIG. Du behøver ingen danseerfaring, bare have lyst til at danse. 

Holy Groove er ikke "kun" dans, det er meget mere! Formålet er, at få dig til at opdage nye sider af dig selv, at lade dig opleve, at det ikke drejer sig om, hvad andre synes og tænker, men at der åbnes en dør til et sjovt, glædeligt og ubegrænset liv - både i krop og sind. Det er en træning i at turde slippe lidt af kontrollen og bare give sig hen til musikken, give sig hen til noget, der er større end dig selv, til Gud. Uden fordomme, uden at skulle præstere, og bare fålov til at være dig selv - ligesom du er, unik og meget værdifuld. 

Holy Groove er baseret på "de 5 groove-sandheder"

- Ingen tager sig af, hvordan du ser ud - og hvis de gør, så er det deres problem.

- Din måde er den helt rigtige - der er ingen rigtig eller forkert måde at danse på, find din egen unikke måde at udtrykke dig.

- Ingen kan gøre det for dig - du er ansvarlig for dig, kun du kan tage ansvar for din sundhed og glæde. 

- Du er unik og du skal se anderledes ud - for du er anderledes, din krop bevæger sig anderledes, øv dig på at være dig selv.

- Det hele vil bare være gode ideer, indtil du gør noget ved det - sig alt det ovenstående til dig selv, tro på det og integrer det i din dans og i dit liv.


Hvad skal jeg medbringe?

Du skal blot medbringe dig selv og et åbent sind. Tøj, der er behageligt at danse i og evt. en måtte.