Velkommen til Elling kirke.
Den suverænt ældste kirke i sognet er Elling kirke. De ældste dele af den, kor og skib, er opført i første halvdel af 1200-tallet i romansk stil (også kaldet rundbuestil), ligesom så mange andre af vore ældste kirker.
Det er sandsynligt, at der har ligget en ældre kirkebygning af træ i sognet, men der vides intet om denne. Elling kirke er opført i munkesten, den er hvidkalket og har nu tegltag. Arkitektonisk tilhører kirken den gruppe af kirker, der kaldes den vendsysselske teglstensgruppe.
Kirkens historie
Den suverænt ældste kirke i sognet er Elling kirke. De ældste dele af den, kor og skib, er opført i første halvdel af 1200-tallet i romansk stil (også kaldet rundbuestil), ligesom så mange andre af vore ældste kirker. Det er sandsynligt, at der har ligget en ældre kirkebygning af træ i sognet, men der vides intet om denne. Elling kirke er opført i munkesten, den er hvidkalket og har nu tegltag. Arkitektonisk tilhører kirken den gruppe af kirker, der kaldes den vendsysselske teglstensgruppe. Disse kirker har fælles træk i udformningen af murudsmykningen på kor og skib, og deres udformning er formentlig inspireret af Vestervig kirke, der i tidlig middelalder var hovedkirke for Vendsyssel stift.
De karakteristiske træk ved denne gruppe af kirker er let genkendelige og består af lisener, flade søjler, anbragt med jævne mellemrum på ydermurene og forbundet med en rundbuefrise. Udsmykningen opdeler ydermurene i regelmæssigt afgrænsede felter og bryder derved murfladen på en særdeles dekorativ måde. På nordsiden af kor og skib har Elling kirke bevaret disse oprindelige udsmykninger. I forhold til de øvrige kirker i gruppen har Elling kirke dog i skibets nordside en ejendommelig savtakket frise i stedet for de sædvanlige rundbuer, der er helt enestående.
Engang i løbet af middelalderen er der tilføjet et sydkapel til skibet, ligesom man i samme periode har bygget det massive tårn med de karakteristiske kamtakkede gavle. Det nuværende våbenhus er opført i midten af 1800-tallet, ligesom en større omsætning af tårnets murværk har fundet sted. Tårnet bærer årstallet 1862, og dette refererer sikkert til denne restaurering. Der må oprindelig have været bjælkeloft i kirken, men i gotisk tid, første halvdel af 1300-tallet formentlig, har man overhvælvet skibet og sydkapellet, måske i forbindelse med det sidstes opførelse.
I tårnrummet findes der ligeledes ansatser til en overhvælving, men om en hvælving er opsat og siden taget ned igen eller aldrig er blevet gennemført vides ikke. Den østlige hvælving i skibet er en stjernehvælving og er meget smukt udført. Tårnrummet og sydkapellets åbninger mod skibet er spidsbuede, hvilket er et karakteristisk træk ved den arkitektoniske periode, der kaldes gotisk tid.
Det hvidkalkede kirkerum med hvælvingerne og spidsbuerne er meget smukt og giver den besøgende en oplevelse af de sjældne.
Kirkens inventar
Tavlen er i renæssancestil og lavet af rødeg. Tavlen blev stafferet (dvs. tavlen blev malet op og dekoreret i 1650 af en Aalborgmaler ved navn Poul Jensen) på bekostning af Sten Rodsteen til Lerbæk, der havde kirkens tiende i fæste af kronen. Det maleri, der nu sidder i tavlen, er udført af Oscar Nicolaisen i 1969. Et tidligere maleri, opsat omkring 1900, forestillede Kristus velsignende et barn og var malet af Anker Lund som kopi efter et billede af Carl Bloch. Dette maleri hænger nu på tårnrummets nordvæg. Det blev byttet ud med det nuværende, da man ved restaureringen i 1969 fandt en indskrift på altertavlen, som ikke passede med maleriets motiv. Det nuværende billede forestiller Kristus på korset flankeret af en sørgende mand og kvinde. Det oprindelige altermaleri har man ikke fundet spor af.
Døbefonten er en lille granitfont fra romansk tid. Det vil sige, at den er på alder med kirken selv, og den kan for så vidt godt have stået i kirken lige så længe, som den har eksisteret. Kummen, der er helt glat, hviler på en omvendt terningkapitæl (søjleafslutning).
I kirken findes nogle rester af gamle stolestader, der nu er indsat som rygge i nogle af de eksisterende bænke. De er fra omkring 1600 og udført i en stil, der benævnes vendsysselsk fladsnit.
Prædikestolen er opsat i 1766 og skænket til kirken af Frederik Wiirnfeldt til Lerbæk, hvilket fremgår af en inskription på den. Den har oprindelig været opsat lige inden for indgangsdøren, men blev i 1969 flyttet til sin nuværende placering på nordsiden af korvæggen. Denne placering er atypisk i forhold til normen, idet man almindeligvis har placeret prædikestolen på sydsiden af korvæggen. Prædikestoen har fire felter, hvor der er malet brystbilleder af evangelisterne.
I koret er opsat to epitafier, gravmæler, over henholdsvis Catharina Maria Ferslew, f. Wiirnfeldt, død 1752, og Frederik Wiirnfeldt, f. 11. juni 1722, død 27. august 1769.
Kirkeklokken er fra midten af 1800-tallet og bærer indskriften "Fred med Eder". Det fremgår af nogle gamle regnskaber i Rigsarkivet, at Elling kirke i 1527 afgav en klokke på en vægt af 18 lispund. Næsten alle landets kirker har i denne periode afgivet klokker på forlangende af Frederik I, Frederik II og Christian IV, der skulle bruge metallet til at støbe kanoner af.
Der har tidligere været en del udsmykning i kirken i form af kalkmalerier. Disse er nu forsvundne eller overkalkede, men de er blevet iagttaget i forbindelse med restaureringer i dette århundrede. Der er bl.a. tale om akantusranker på korbuen, og på triumfvæggen nord for korbuen (væggen mellem kor og skib) er fundet spor at et adelsvåben for fru Elle Grøn, der var gift med Christian Munk til Ellinggård. Dette er fra omkring 1550. Hvælvingerne har også været bemalede med akantusranker.
Kirkens orgel er indsat i tværarmen.
Grundplan af Elling kirke. De sorte markeringer viser de ældste dele af kirken fra første halvdel af 1200-taller (romansk tid), mens de lysere markeringer er senere tilbygninger. Bemærk de tre hvælvinger, der er indtegnet i skib og sideskib. Tegning udført i forbindelse med Nationalmuseets opmåling af Th. Bindesbøll i 1882.
