Generelt om menighedsråd 

Menighedsrådene

Menighedsrådene er den mindste demokratiske enhed i Folkekirken. Der findes godt 2.000 menighedsråd i Danmark og 99,9 % er medlem af Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer.

Menighedsrådet er omdrejningspunktet for det lokale folkekirkelige demokrati. Rådet vælges for 4 år ad gangen og består af 5-15 lægmedlemmer samt sognets præster. Rådet vælges af sognets folkekirkemedlemmer, der således har direkte indflydelse på sognets menighedsråd.

Kirkelig ledelse

Menighedsrådet er sognets kirkelige ledelse. opgaverne spænder vidt, fra ledelsesopgaver til beskyttelse af kulturværdier. det er bl.a. menighedsrådenes opgave:

at arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse
at være forvaltningsmyndighed
at være arbejdsgiver for de ansatte ved kirken bortset fra præsterne
at beskytte kulturværdier(bygninger og anlæg)
at være menighedens repræsentanter i den lokale styrelse af kirke og kirkegård.

Menighedsrådsløftet

Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver vedkommende menighedsrådsløftet, jf. menighedsrådslovens § 7:

"Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst."

Menighedsrådsvalg 

Sådan foregår menighedsrådsvalget

Hver fjerde år afholdes der menighedsrådsvalg i alle landets sogne. Der orienteres i første omgang om foråret ved det årlige menighedsmøde og der  inviteres så i september måned til valgforsamling i hhv. Jerup og Elling/Strandby Sogn. Selv om menighedsrådene i forbindelse med valget i 2024 er lagt sammen afholdes der stadig valgforsamlinger hver for sig.

Hvilke arbejdsopgaver har menighedsrådet?

De faster opgaver omfatter visioner og arbejde med kirkens liv og vækst (herunder bl.a. gudstjenester, børne-, ungdoms- og ældrearbejde og kirkebladet), ansættelse og ledelse af kirkens ansatte (dog ikke præsterne), administration af kirkens ejendom samt budget og regnskab.

Derudover kan menighedsrådet være med til at bestemme hvordan pengene skal bruges, det kan være indkøb af f.eks. nye salmebøger, det kan være sogneudflugter, børnekirke eller helt nye tiltag.

Der er ikke et krav om et bestemt antal timer, menighedsrådet aftaler selv, hvor ofte de vil mødes og hvem der gør hvad.

"Jeg sidder i menighedsrådet"

• fordi jeg gerne vil være med til at skabe rammen for et levende og rummeligt kristent fællesskab, hvor der er godt at være,

• for at være med til at skabe en spændende og levende folkekirke med plads til alle, der ønsker det

• fordi jeg ønsker, gennem mangfoldighed, at se og skabe mulighed for kirkens liv og vækst

• for at kunne indgå i et samarbejde med ansatte og frivillige

   Kommende menighedsrådsmøder