Sognekoret, som blev etableret i 2008 sætter sangglæden i centrum og er et gratis tilbud til alle voksne, som har lyst til at synge. Vi er ca. 25 sangglade mennesker - og vi har altid plads til flere - også dig!
Gode grunde til at synge i kor
du bliver i godt humør af at synge
du lærer at bruge stemmen
du bliver fortrolig med mange af de melodier og tekster, som præger vores sangskat
du møder mange rare mennesker
du deltager aktivt i livet omkring kirken og sognet
Hvornår
Vi øver tirsdag fra kl. 14.30-16.30 i Elling Sognegård.
Hvad vi synger og hvor
Vi synger både musik, som kan anvendes i kirken og musik af mere folkelig karakter. Desuden bruger vi Højskolesangbogen flittigt. Koret deltager jævnligt i gudstjenester i sognets tre kirker og ind imellem ved sogneeftermiddage og lignende.
Lejlighedsvis deltager vi i kordage, hvor vi mødes og synger sammen med andre kor.
I koret har vi en kageordning, hvor vi skiftes til at bage brød til kaffepausen.
Koret ledes af kirkemusiker Anne Krøgh. Hvis du har spørgsmål eller hvis du kunne tænke dig at synge med i koret, så er du velkommen til at kontakte kirkemusiker Anne Bro Krøgh